Digital data slipper lærernes kompetencer fri

skolelaere

Lærerne i den danske folkeskole er vanvittig dygtige didaktikere! Det skyldes i høj grad, at vi i den danske folkeskole har tradition for udvikle, eksperimentere med og afprøve nye aktiviteter og metoder, der kan være effektive og sjove veje til læring hos eleverne – den berømte metodefrihed! Og en hver lærer i den danske folkeskole (og for den sags skyld også konsulenter, ledere og politikere) vil sige, at det netop er det, der gør det meningsfyldt at være lærer – at være optaget af, hvordan vi bedst hjælper alle elever til at udvikle sig og lære mest muligt!

Problemet er dog, at det netop er vanskeligt for lærerne at finde ud af, i hvilket omfang eleverne lærer noget af de aktiviteter og metoder de bruger i undervisningen. Lærerne forsøger at få denne indsigt ved at opstille tegn på læring og bruge diverse evalueringsformer til at få øje på disse tegn. Men udfordringerne er mange. Udover at det tidmæssigt er vanskeligt at skulle opsamle læringsdata på 25 elever, er det også vanskeligt at vurdere niveauet af læring, at sammenligne på tværs af fag, samt at fastholde denne data til over tid, for at kunne se den enkelte elevs udvikling. Det betyder at pædagogisk udvikling bestemmes af hvad lærer og elever synes om undervisningen; hvor forberedelsestung er den? Hvor kaotiske var det? Kan det lade sig gøre? Synes eleverne det er sjovt? Og ikke af hvad eleverne rent faktisk lærer. Derved holder lærerne måske op med at bruge fantastiske læringsmetoder, fordi de skaber for meget kaos, mens andre bruges for meget fordi de passer godt ind i de etablerede rammer. De pædagogiske ressourcer hver enkelt lærer sidder inde med i form af didaktisk viden og færdigheder, kommer således ikke i spil i en fælles udvikling af hvad der virker, på hvilke elever hvornår.

Her kommer digital data ind i billedet. Digital data kan fundamentalt ændre elevers forståelse af egen læring og lærerens forståelse af hvordan denne læring finder sted og derved slippe deres didaktiske kompetence fri.

Hidtil er digital data synonymt med eksterne målinger af skolen. PISA og national test skaber gang på gang frustration. Politikkerne ser ikke de forbedringer, som de så inderligt ønsker, eleverne forstår ikke deres placering og lærerne kan ikke bruge resultaterne til at forandre undervisningen. I værste fald har eleverne aldrig mødt det faglige indhold i undervisningen og skulle det være tilfældet, er det svært for lærerne at bruge data, som peger tilbage på undervisning, som fandt sted for en måned eller helt op til seks måneder siden. Og netop derfor kan uafhængige, eksterne tests og undersøgelser ikke bruges til at skabe meningsfyldte forandringer i klasselokalet.

Men der findes en anden type af digital data, som så småt er begyndt at blive brugt i skolen. Vi kalder det for læringsforbundet data. Det er data, som knytter elevernes læring sammen med lærerens bevidste tilrettelæggelse af læringsforløb og aktiviteter. Med designprincipper fra spilverden kan vi i dag løbende i undervisningen producere realtids data, der fortæller hvad hver enkelt elev lærer af de læringsaktiviteter læreren har tilrettelagt. Det betyder at lærerne nu har mulighed for at bringe deres kompetencer i spil både i forhold til at give formativ feedback til eleven og i forhold til at afprøve/eksperimentere med mange forskellige metoder for at sikre læringsmuligheder for alle elever og rent faktisk kunne undersøge hvad der virker.

Læringsforbundet data sætter således gang i læringsloopet til både elever – hvad er jeg i gang med at lære? Hvor godt klarer jeg mig i mod målet? Hvordan skal jeg justere? Hvad er det næste jeg skal lære? Og til lærer – hvad skal eleverne lære? Hvor god var læringsprocessen til at lære dem det? Hvor skal jeg justere? Hvad er det næste de skal lære?

Når lærerne begynder at bruge data på denne måde og dele deres nye indsigter og forståelser med hinanden og eleverne, begynder skolen at ændre karakter og vil i højere grad afspejle denne indsigt og forståelse af hvad der skaber læring - skolen bliver meningsfuld og læring bliver sjov.

katrine krantz bjergved cirkel

Katrine Bjergved

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Del dette

Comments powered by CComment

 

Om knowmio

morten grauballe cirkel

Morten Grauballe har gennem 20 års arbejde med software og mobiltelefoner været dybt optaget af hvordan teknologi kan gøre livet sjovere og mere lærerigt. Mortens internationale erfaring med softwareudvikling er rygraden i Knowmios produkter.

morten@knowmio.com
linkedin
mobil: +45 31 18 70 07

Katrine Krantz Bjergved

Katrine Krantz Bjergved er uddannet folkeskolelærer med dansk og historie som linjefag. Didaktik og måling af progression ligger Katrines hjerte så nært at hun har arbejdet i Undervisningsministeriet som læringskonsulent de sidste 3 år med udviklingen af de Forenklede Fælles Mål.

katrine@knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 28 69 24 94

Sune Hørlück

Sune Hørlück har en Ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet og har i 24 år arbejdet med udvikling af software til kompleks analyse af videnskabelige data på stor skala (aka big data).

Sune@Knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 23 69 05 06

Peter Balling

Peter Balling har en dyb passion for programmering og en skarp sans for detaljer. Undervisning og vidensdeling ligger ham så nær at han har startet en lokalforening med henblik på at formidle IT-kreative kompetencer til børn og unge.

peter@knowmio.com
linkedin