Læringsforbundet data skal erstatte eksterne test

Connected Data Nodes

De sidste 25 år har folkeskolen været igennem meget store omvæltninger. Vores fokus på folkeskolens udvikling af børnenes brede, menneskelige og demokratiske kompetencer er blevet udfordret af et stigende krav, om at måle elevernes evne til at læse, skrive, og regne. Når PISA måler på disse færdigheder, ender Danmark lige omkring gennemsnittet for OECD landene. Og når Nationale Test måler, havner skolerne på en rangliste og eleverne på en skala fra fremragende til mangelfuld.

Tilbage står lærerne og må konstatere at omverden, som konsekvens af disse målinger, i stadig stigende grad mister tilliden til deres faglighed. Og det uden at kunne bruge disse målinger/data til at forstå, hvordan denne data hænger sammen med deres undervisning.

Folkeskolens formål og Fælles Mål har fokus på udvikling af brede kompetencer, som gør det muligt for den enkelte at deltage aktivt i et moderne demokrati. Men med resultaterne fra Nationale Test og PISA undersøgelser bliver folkeskolen reelt målt snævert på læsning og enkelte områder inden for matematik. Dette skisma mellem målet og det, der måles på, giver en skole, som ikke leverer de forbedringer, som politikkerne ønsker. Samtidigt får lærerne en række eksterne resultater, som de ikke kan bruge til at forbedre den daglige undervisning. Det skaber frustration og bidrager ikke til det, vi er fælles om at være optaget af, nemlig hvordan vi bedst muligt hjælper eleverne til at lære og udvikle sig.

Hvis vi reelt vil sikre at alle elever lærer mest muligt og at flere elever bryder den sociale arv og får en ungdomsuddannelse, skal ?

Vejen tilbage er ikke vejen frem!

En kort stund kan man godt forherlige drømmen om skolen, som den var før alle reformerne – hvor alting ikke skulle måles og vejes hele tiden, og eleverne bare kunne få lov at være optaget af et emne. Men for det første har det aldrig været sådan – lærere har altid haft ”læringsforestillinger” for deres undervisning, og heraf er elever altid blevet vurderet! Og for det andet er drømmen et mareridt for eleverne. For når målet ikke er eksplicit, og der ikke gives nogen feedback, må de famle sig frem og håbe på succes.

Vejen frem til at udvikle den kompetente elev er at få større indsigt i elevernes læring, og det får vi ikke uden mål og vurdering. Drømmen skal i stedet handle om, at vi bruger denne indsigt til at forstår, hvordan vi som lærere, vejledere, ledere skal tilrettelægge læringsprocesser, der skaber læringsmuligheder for alle elever. Og ikke til at klister et summativt fremragende eller mangelfuldt på eleven.

Læringsforbundet data får feedback loopet til at snurre!

Når lærerne har data om elevernes læring, der både er koblet til kompetence-, videns- og færdighedsmål og til den undervisning/læringsproces, der rent faktisk finder sted i klassen, står lærerne med data, der reelt kan sige, hvor god den tilrettelagte læringsproces var til at udvikle de kompetencer hos eleven, som er målet for undervisningen i den danske folkeskole. Det kalder vi læringsforbundet data.

Læringsforbundet data vil naturligt sætte gang i læringsloopet hos både elever; hvad er jeg i gang med at lære? Hvor godt klarer jeg mig i mod målet? Hvordan skal jeg justere? Hvad er det næste jeg skal lære? Og lærer; hvad skal eleverne lære? Hvor god var læringsprocessen til at lære dem det? Hvor skal jeg justere? Hvad er det næste de skal lære?

Læringsforbundet data virker, når tre elementer er på plads:

  • Evaluering, mål og læringsaktiviteter peger i samme retning – start hvor du vil, men det er afgørende at der er sammenhæng og at denne sammenhæng er tydelig for eleverne
  • Formativ feedback er en bærende del af læringsmiljøet mellem elev-elev og lærer-elev - Det er det når eleven udvikler meta-kognitiv kompetence, til at evaluere eget og andres arbejde og aktivt anvende feedbacken. Og når læreren har fokus på at guide eleven til at lære endnu mere. Begge dele fremelskes i et tillidsfuldt miljø, hvor det er ok at eksperimentere og prøve nye læringsstrategier af.
  • Lærerne samarbejder om at bruge data til at evaluere, analysere og justere deres undervisning - det er vigtigt at den opsamlede data kan bruges til at forbedre undervisningen. Digital data har den fordel, at den løbende kan dokumentere progression og resultaterne kan bruges i diskussion med kollegaer eller deles med forældre.

Hvordan bruger vi data til at skabe en bedre skole?

Der findes masser af data i skolen i dag, men størstedelen er ikke knyttet til den læring, som finder sted i klasselokalet. For at forbedre læring er det essentielt, at vi opsamler den rigtige data på det rigtige tidspunkt.

Hvis vi kan producere meningsfyldt data og få de to læringsloops til at snurre, kan vi skabe en skole, som giver en dyb forståelse af sammenhængen mellem læringsprocessen og den læring, som finder sted, og udvikle de kompetence hos eleverne, som er formålet med folkeskolens og giver alle elever en fair chance.

morten grauballe cirkel

Morten Grauballe

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Del dette

Comments powered by CComment

 

Om knowmio

morten grauballe cirkel

Morten Grauballe har gennem 20 års arbejde med software og mobiltelefoner været dybt optaget af hvordan teknologi kan gøre livet sjovere og mere lærerigt. Mortens internationale erfaring med softwareudvikling er rygraden i Knowmios produkter.

morten@knowmio.com
linkedin
mobil: +45 31 18 70 07

Katrine Krantz Bjergved

Katrine Krantz Bjergved er uddannet folkeskolelærer med dansk og historie som linjefag. Didaktik og måling af progression ligger Katrines hjerte så nært at hun har arbejdet i Undervisningsministeriet som læringskonsulent de sidste 3 år med udviklingen af de Forenklede Fælles Mål.

katrine@knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 28 69 24 94

Sune Hørlück

Sune Hørlück har en Ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet og har i 24 år arbejdet med udvikling af software til kompleks analyse af videnskabelige data på stor skala (aka big data).

Sune@Knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 23 69 05 06

Peter Balling

Peter Balling har en dyb passion for programmering og en skarp sans for detaljer. Undervisning og vidensdeling ligger ham så nær at han har startet en lokalforening med henblik på at formidle IT-kreative kompetencer til børn og unge.

peter@knowmio.com
linkedin