BAM…BAM… Death of the Exam

haven clipart hd wallpaper 20

Den teknologiske udvikling, koblet med en stadig dybere forståelse af læringsprocesser, gør det muligt, løbende at forstå den enkelte elevs udvikling i forhold til sig selv (”progression”) og i forhold til den gruppe, som vi ønsker at sammenligne med (”standarden”). Når en elev går i 9. klasse i 2027 vil alle lærerne omkring eleven have et fuldstændigt billede af elevens faglige kompetencer indenfor alle fag – et billede, som kan deles digitalt med forældre og den ungdomsuddannelse, som eleven gerne vil ind på. Eksamen bliver meningsløs, alle ved hvad du kan!


Mulighederne for at opsamle data løbende, er allerede i dag så avancerede, at den enkelte lærer kan få en dyb indsigt i den daglige læring hos hver enkelt elev. Netop en løbende opsamling af data, der er knyttet til den undervisning eleven deltager i nu og her, har flere klare fordele sammenlignet med eksisterende eksamener og standardiserede test:

  1. Det er data, der peger direkte ned i den daglige undervisning – lærerne får med andre ord læringsforbundet data! Data går fra at være skabt af summative tests, der kategorisere eleven, til at være evalueringsdata, som kan bruges formativt til at løfte elevens læring. Den enkelte lærer får desuden et meget større ejerskab til data og dens videre anvendelse, da den er et billede på det, der foregår i dagligdagen.
  2. Det er data, der indgår som et sjovt og varierende element i undervisningen og bliver derfor motiverende for elevens læring. Forskning viser gang på gang, at standardiserede test og eksamener virker demotiverende på den del af eleverne, som ligger under gennemsnittet. Paradoksalt, i og med at den gruppe af eleverne netop har behov for ekstra motivation.
  3. Samarbejdet mellem lærerne på skolerne styrkes, når alle lærerne altid har opdateret data på elevens progression, sammenlignet med de faglige kompetencer her og nu. Lærerne vil se sammenhænge på tværs af fagene og bruge hinanden i professionelle læringsfællesskaber, hvor data ikke er en årlig begivenhed, men noget lærerne taler naturligt om hver eneste dag.

 

Men de teknologiske muligheder er der allerede i dag, så hvorfor er vi så først fremme om 10 år?
For at løbende dataopsamling og optimal anvendelse af denne data finder en central plads i skolerne, har vi brug for udvikling af skolernes kultur omkring data, også kaldet ”data literacy”. Samtidigt skal vi sikre, at lærerne har adgang til den rette teknologi, som gør det muligt at opsamle data på en hensigtsmæssig måde.

Hvordan opsamles der data nu, og hvad er det for en data?

Folkeskolelærere landet over har lige været igennem en større produktion af elevplaner. Mange af disse elevplaner bliver udarbejdet i en læringsplatform, hvor lærerne har mulighed for at vurdere hver enkelt elevs målopfyldelse på en skala fra 1 til 5, for hvert forløb de har været igennem. Ligeledes kan eleven vurdere sig selv fra 1 til 5. Denne form for data er meget ressourcekrævende, meget svær at dele uden anden kontekst, og umulig at sammenligne med ”standarden”. For at underbygge 1-5 vurderinger er lærerne således tvunget til at anvende nationale test, læseprøver, resultater fra digitale træningsredskaber, elevens egenproduktioner og andre datakilder, som de har adgang til – alt sammen data, der skal hentes fra hver sin platform og dermed en kæmpe uhensigtsmæssig arbejdsbyrde.


For at teknologi og data skal understøtte læring, fremfor at stjæle tid fra undervisning, så skal det fungere uden manuelle indtastninger. Forskellige datakilder skal kunne sammenlignes uden besvær og skolerne skal have de rette kompetencer til at forstå og anvende data.
”Data literacy” er et begreb, som dækker over en række kompetencer, som skolerne allerede i dag kan udvikle, så skolen som organisation kan udnytte data til at løfte elevernes læring på en meget mere hensigtsmæssige måde:

  • Forståelse og anvendelse af forskellige datatyper
  • Organisatorisk forståelse af hvordan og hvilke data skal anvendes hvornår.
  • Etiske overvejelser om hvem der skal have adgang til hvilken data

Indenfor få år vil vi se de første skoler, som er 100% ”data literate”, og hele tiden udvikler deres brug af data til at løfte elevernes læring. Om 10 år vil praksis og den rette teknologi have spredt sig til hele verden……BAM……death of the Exam..

morten grauballe cirkel

Morten Grauballe

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Del dette

Comments powered by CComment

 

Om knowmio

morten grauballe cirkel

Morten Grauballe har gennem 20 års arbejde med software og mobiltelefoner været dybt optaget af hvordan teknologi kan gøre livet sjovere og mere lærerigt. Mortens internationale erfaring med softwareudvikling er rygraden i Knowmios produkter.

morten@knowmio.com
linkedin
mobil: +45 31 18 70 07

Katrine Krantz Bjergved

Katrine Krantz Bjergved er uddannet folkeskolelærer med dansk og historie som linjefag. Didaktik og måling af progression ligger Katrines hjerte så nært at hun har arbejdet i Undervisningsministeriet som læringskonsulent de sidste 3 år med udviklingen af de Forenklede Fælles Mål.

katrine@knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 28 69 24 94

Sune Hørlück

Sune Hørlück har en Ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet og har i 24 år arbejdet med udvikling af software til kompleks analyse af videnskabelige data på stor skala (aka big data).

Sune@Knowmio.com
linkedin
Mobil: +45 23 69 05 06

Peter Balling

Peter Balling har en dyb passion for programmering og en skarp sans for detaljer. Undervisning og vidensdeling ligger ham så nær at han har startet en lokalforening med henblik på at formidle IT-kreative kompetencer til børn og unge.

peter@knowmio.com
linkedin